Indkøbspolitik
Vi definerer en indkøbspolitik og de principper, der skal styre den fremover, så den understøtter bæredygtige indkøb. I samarbejde med 4 andre fynske kommuner er udarbejdet Fællesindkøb Fyn, der skal sikre en mere klimavenlig indkøbspolitik.
Alle vores institutioner får gennemgået deres indkøb og arbejder på at opnå et grønnere forbrug.
Håndtering af IT-udstyr
Vi har lavet en handleplan, der sikrer, at vores IT-udstyr udskiftes løbende, for at sikre konstant tidssvarende udstyr, der understøtter arbejdet med kerneopgaven. Samtidig med det håndteres bæredygtigt ved at indgå i et cirkulært kredsløb.
Vores afdeling, Digitalisering og Teknologi, har indgået en aftale med en leverandør, der tager det brugte it-udstyr tilbage efter fire år. Leverandøren renser alle enhederne og tester, om de er egnet til gensalg. Udstyr, der kan gensælges, bliver solgt videre. Resten bliver genbrugt på ansvarlig vis.
Herefter sender de en rapport over miljøbesparelsen til os, så vi sikrer, at aftalen har en positiv effekt på klimaindsatsen.
Genbrug - Vores ting
Vi har lavet intern platform, hvor kommunens institutioner kan handle møbler og inventar med hinanden, og i samme omgang spare en masse CO2 i deres indkøb.
Bygninger
Vi udvikler en strategi, der danner grundlag for reduktion af CO2-udledning fra varme og el i bygninger. Det er en fortsættelse af det arbejde, som er foregået over en årrække med fokus på at reducere energiforbruget til lys og varme samt energioptimering og effektivisering bygningsdriften.
Vi sætter også strenge krav til, hvor meget CO2 vores nye bygninger må udlede. Det kan du læse meget mere om her i vores historie om det nye Børnehus Birkemose.
Udfasning af olie- og gasfyr
Det er målet, at alle olie- og gasfyr i kommunale bygninger er udfaset senest 2030. De skal erstattes med mere bæredygtige alternativer.
Optimeret kørsel
Kommunens køretøjer skal køre færre kilometer. Det skal opnås gennem optimeret kørsel, og det skal medføre, at nogle af de kommunale køretøjer kan spares væk. Derudover har kommunen i flere år også arbejdet med udskiftning af vognparken til eldrevne køretøjer eller til mindre belastende brændstoffer.
Jordtransport
Vi laver en plan, der støtter øget brug af lokalt jord for på den måde at reducere udledningen og omkostningerne forbundet med transport af jord i forbindelse med byggerier og anlægsarbejde.
Den Grønne Rygrad
Vi vil styrke børn og unges Grønne dannelse. Af den grund er vi gået sammen med Den Grønne Rygrad (DGR) for at sætte klima på skoleskemaet. Gennem vores samarbejde med DGR har vi kortlagt alle de grønne skoletilbud, der er i kommunen, så eleverne kan komme ud og lære en masse om klima, miljø og bæredygtighed.
DGR er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektets mål er at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen i grundskolerne
Læs mere om vores samarbejde med DGR i CONCITOs pressemeddelelse.
Den Grønne Fond
Et af de mange mål i vores klimaplan er etableringen af mere skov og natur. For at nå i mål med dette har vi lavet Den grønne fond, der har til hensigt at finansiere arbejdet med mere skov og natur. Hvert år tilføjes der 3,5 mio. kr til Den grønne fond.
Udover at støtte vores klimaplan, så bidrager Den grønne fond også til vores vision, ”Fælles veje til ny velfærd”, og vores brandingstrategi ”Fri.Luft.Liv”.
Klimatilpasning
Vi har udarbejdet en plan for klimatilpasning og klimasikring, og der er defineret konkrete tiltag i forbindelse med DK2020-planen. Klimatilpasningsplanen skal opdateres løbende, så den viser de ændringer, der er forventet som følge af forskellige klimaindvirkninger.